Isens overflade

KAN_B KAN_L KAN_M KAN_U KPC_L KPC_U MIT NUK_L NUK_N NUK_U QAS_A QAS_L QAS_U SCO_L SCO_U TAS_L TAS_A THU_L THU_U UPE_L UPE_U ZAK_M

Grønlands indlandsis udvikler sig hen over året i takt med skiftende vejrbetingelser. Nedbør er med til at øge Indlandsisens masse, mens varme medfører afsmeltning, som får Indlandsisen til at svinde. Man bruger begrebet overflademassebalance om den isolerede tilvækst og afsmeltning af Indlandsisens overflade – det vil sige eksklusiv dét, der tabes, når gletsjere kælver isbjerge og smelter i mødet med varmt havvand. Nyfalden sne er meget lyst og reflekterer det meste af sollyset, der rammer den. I takt med at sneen varmes op eller ældes, bliver den mørkere. Mørke områder absorberer mere energi fra Solen, og det fører til yderligere opvarmning og smeltning af is. Denne effekt kaldes albedoeffekten. 

Her vises:

  • Venstre kort/venstre fane: Dagligt bidrag til overflademassebalancen 
  • Venstre kort/højre fane: Akkumuleret anomali af overflademassebalancen
  • Kortet til højre: Anomali af reflektiviteten af Grønlands indlandsis (albedoen). 

Beskrivelse af de tre kort findes nedenfor. Sne og is har en anderledes rumfylde end vand, og derfor omregnes der til vand, så den samlede masse kan fremgå. 

Hvad sker der med indlandsisen dag for dag?

Kortet ”Dagligt bidrag” viser, hvordan overflademassebalancen udvikler sig dag for dag på Grønlands indlandsis. Figurerne opdateres dagligt og viser, hvor meget masse i form af sne, is eller vand, der afgives eller ophobes på Indlandsisens overflade.

Cirklerne svarer til de PROMICE-vejrstationer, som er opsat for at overvåge smelteprocesserne. Hold musen over og se dagens observerede vejr. Bemærk, at cirklerne er flyttet lidt væk fra den egentlige placering, for at de kan skelnes fra hinanden. På den store udgave af kortet er de markeret med små prikker på de rigtige positioner.

Kurven under kortet viser det totale daglige bidrag fra alle punkter på Indlandsisen.

Den blå kurve viser denne sæsons overflademassebalance målt i gigaton (1 Gt er 1 milliard ton og svarer til 1 kubikkilometer vand). Til sammenligning vises middelkurven (mørkegrå) fra perioden 1981-2010. Den samme kalenderdag i hver af de 30 år (i perioden 1981-2010) vil have hver sin værdi. Disse forskelle fra år til år illustreres med det lysegrå bånd. Her har man dog hver kalenderdag udeladt den laveste og højeste værdi blandt de 30 år.

Hvordan udvikler Indlandsisen sig sammenlignet med perioden 1981-2010? 

Kortet ”Akkumuleret” viser, hvordan Indlandsisens samlede overfladetilvækst og -tab har været hen over året sammenlignet med perioden 1981-2010. Animationen viser billedet for hver 7. dag tilbage i tiden fra seneste 1. september. Kortene er beregnet ved at lægge alle daglige bidrag sammen fra 1. september og frem til nu. Derefter har man fratrukket gennemsnittet af denne sum over årene 1981-2010. Den akkumulerede overflademassebalance-anomali er derfor en analyse af, hvordan isen har udviklet sig over sæsonen i forhold til tidligere år. 

Kurven under kortet viser det totale daglige bidrag fra alle punkter på Indlandsisen akkumuleret fra 1. september frem til nu. Den blå kurve viser denne sæson, og den røde kurve viser den tilsvarende udvikling for sæsonen 2011-12, som oplevede rekordstor afsmeltning. Den mørkegrå middelkurve og det lysegrå bånd er udregnet på samme måde som for den daglige overflademassebalance beskrevet ovenfor.

Bemærk, at den middelkurven ikke ender på 0 i slutningen af året. Det skyldes, at hen over året sner det mere, end der smelter, men kælving af isbjerge indgår jo også i indlandsisens totale masseregnskab. Hvis der var balance, skulle kælvingen netop modsvare denne netto akkumulation/opbygning hen over året. Satellitobservationer over de seneste ti år viser dog, at Indlandsisen faktisk ikke er i balance. Kælvingen overstiger overflademassebalancen, og Grønland har derfor mistet masse med over 200 Gt årligt. Særlig voldsomt var det i 2012 (rød kurve), hvor overflademassebalancen endte godt 300 Gt under normalen.

Hvor meget lys reflekteres fra Grønlands indlandsis?

Kortet til højre viser, hvor meget lys der reflekteres fra Grønlands indlandsis – dag for dag. Andelen af lys, som reflekteres, kaldes også albedoen. Lyse områder reflekterer mere sollys end mørke. De mørke områder bliver derfor varmet mere op end lyse. Kortet er vist som anomalier, dvs. man har fratrukket gennemsnittet af albedoen målt i perioden 2000-2009. På denne måde ses det, hvor isen er lysere og mørkere end normalt.

Røde områder viser, hvor isens overflade bliver mørkere på grund af smeltning og  i visse tilfælde nedfaldspartikler fra eksempelvis fjerne skovbrande. Blå områder viser, hvor der er faldet frisk sne eller måske bare mere sne end normalt. Albedoen giver således et let tilgængeligt overblik over de modsatrettede effekter: tilvækst fra snefald og tab fra smeltning. Is, der smelter, er mørkere (har en lavere albedo), fordi smeltningen gør iskrystallerne rundere, og smeltevand nedsætter også sneens og isens reflektivitet. De mørkere områder bliver varmet mere op på grund af den lavere reflektivitet, og ændringer i reflektiviteten forstærkes således via en positiv feedback-mekanisme. Dette fænomen kaldes albedoeffekten. Albedoen giver altså en meget følsom måling af klimaet.

Kortet er baseret på NASAs satellitoptagelser med MODIS-sensoren, der måler refleksionen af sollyset fra overfladen, og det opdateres ugentligt. Disse målinger kan ikke foretages i vinterhalvåret, da der ikke er sollys. Animationen viser de seneste 50 dages tilgængelige satellitbilleder.

Om modellen bag kortene ”Dagligt bidrag” og ”Akkumuleret”

Figurerne er dels baseret på observationer foretaget af vejrstationer på Indlandsisen og dels DMI's forskningsvejrmodel for Grønland, Hirlam-Newsnow, og siden 1 juli 2017 HARMONIE-AROME-modellen. Disse data bruges i en model, der kan beregne de totale mængder af is og sne. Denne model tager højde for snefald, afsmeltning af sne og is uden snedække, genfrysning af smeltevand samt sne, der fordamper uden at smelte først (sublimation). Modellen blev opdateret i 2014 for bedre at tage højde for, at dele af smeltevandet når at genfryse i sneen, og igen i 2015 for bedre medtage den lave refleksion af sollys i blotlagt is end i sne. Senest er den opdateret igen i 2017 med en mere avanceret repræsentation af nedsivning og genfrysning af smeltevand. Samtidig har vi udvidet referenceperioden til 1981-2010. Opdateringen betyder, at de nye kort, værdier og kurver vil afvige fra de tidligere som bl.a. i tidligere sæsonrapporter. Alt, hvad der vises på denne side er dog beregnet med denne nye model, så alle viste kurver og værdier er sammenlignelige.

Dagsaktuelle data fra vejrstationerne kan udeblive på grund af problemer med instrumenterne eller transmissionerne via satellit, hvis strømmen på det soldrevne batteri er lav, vejstationen er dækket af sne eller i værste fald væltet.

Mere information:

NASA MODIS

PROMICE

DMIs side om overflademassebalancen  

Smeltemodellen bag SMB-produktet (På engelsk)

HIRLAM-vejrmodellen (På engelsk)

HARMONIE-AROME-vejrmodellen, der siden 1 juli 2017 driver smeltemodellen (på engelsk)