Indlandsisen har afsløret en af sine dybeste - og længste - hemmeligheder.

Britiske isforskere har opdaget en både lang og dyb kæmpekløft gemt under op til to kilometer is på Grønland. Arbejdet er publiceret i seneste nummer af tidsskriftet Science.

Kløften er mindst 750 kilometer lang og op til 800 meter dyb. I størrelse er den sammenlignelig med Grand Canyon i Nordamerika.

"At der pludselig dukker en ukendt kløft i den størrelse op, illustrerer hvorfor Grønland er så fascinerende et forskningsobjekt", siger Peter L. Langen fra Danmarks Klimacenter på DMI.

Kløften er formentlig skabt af en forhistorisk flod, der løb gennem Grønland før Indlandsisen fik fodfæste for tidligst 3,5 millioner år siden. Kortet til højre viser, hvordan den løber fra det centrale Grønland, tæt på det nuværende isskjolds højeste punkt Summit, nordpå til den fjord, som i dag indeholder Petermanngletsjeren. Petermanngletsjeren har en 70 kilometer lang is-tunge, som jævnligt kælver meget store såkaldte is-øer; senest i juli 2012 og før det i 2010.

Den nyopdagede kæmpekløft bidrager til at forklare nogle gådefulde forhold omkring is-øerne fra Petermann; blandt andet nogle dybe, udskårne kanaler på undersiden af isen, som bevæger sig ud gennem Petermannfjorden. Kanalerne blev oprindeligt tolket som smeltet af det varmere havvand, men meget tyder nu på, at de snarere er skabt af smeltevand, som dræner gennem kæmpekløften fra det indre af Indlandsisen.

"Kløften under isen udfører formentlig en meget betydningsfuld funktion ved at stabilisere isskjoldet, da den effektivt leder smeltevand fra bunden af isen ud til havet. Afledningen gør, at der ikke opbygges store smeltevandsreserver under isen, som ellers ville kunne bidrage til, at isen flyder nemmere over undergrunden. Dette hjælper således til at bremse isflydningen og stabilisere iskappen. Kløften forklarer dermed også, hvorfor vi ikke finder store søer under Indlandsisen svarende til dem, vi ser på Antarktis så som Lake Vostok", siger isforsker Ruth Mottram fra Danmarks Klimacenter på DMI.

Kæmpekløften blev afsløret af forskere fra Universitetet i Bristol, der arbejder med Grønland gennem EU-projektet ice2sea, som også DMI er en del af. Forskerne kombinerede radar-data samlet sammen over mange år fra blandt andet DTU-forskning i Grønland med helt nye data fra NASA's Icebridge-projekt, der søger at kortlægge Indlandsisens bundforhold med meget høj detaljegrad.

"I ice2sea har vi brugt vores nuværende modeller til at skabe fremtidige scenarier for ændringer i Indlandsisen og de relaterende ændringer i havniveau. Ny viden om f.eks. store dræningskanaler som kæmpekløften skal selvfølgelig inkluderes, så det fremtidige modelarbejde bliver endnu mere præcist", slutter Ruth Mottram.

Du kan følge det daglige snefald, smelterater og kælving af isbjerge fra Grønland her på siden.