|
|
|
Dato:
Velkommen til Polar Portal
Her formidler DMI, GEUS og DTU de seneste observationer og den nyeste viden om is- og klimaudviklingen i Arktis
Aktuelt vejr
Tilstanden på både Indlandsisen og havisen i Arktis er påvirket af vejret. Vindens retning og styrke afgør bl.a., hvordan og hvor meget den skubber til havisen. Temperaturen afgør bl.a., hvor meget is der smelter.
Animationen viser temperaturafvigelsen fra gennemsnittet 2004-2013 og den aktuelle vind. De er baseret på daglige analyser i de seneste 50 dage. Alt vises som gennemsnit over 5 dage.
Desuden vises NAO-indekset, som er et mål for styrken af vestenvindene i Nordatlanten. Når indekset er negativt, bugter luftstrømningen sig mere. Det øger sandsynligheden for transport af varm luft til Grønland sydfra.
Tilstanden på både Indlandsisen og havisen i Arktis er påvirket af vejret. Vindens retning og styrke afgør bl.a., hvordan og hvor meget den skubber til havisen. Temperaturen afgør bl.a., hvor meget is der smelter.
Animationerne viser udviklingen i vind og temperatur baseret på daglige analyser i de seneste 50 dage. Alt vises som gennemsnit over 5 dage.
Desuden vises NAO-indekset, som er et mål for styrken af vestenvindene i Nordatlanten. Når indekset er negativt, bugter luftstrømningen sig mere. Det øger sandsynligheden for transport af varm luft til Grønland sydfra.
Nedbørafvigelse – her vises, hvor meget nedbør der er faldet pr. døgn sammenlignet med gennemsnittet i perioden 2004-2013. Det er via nedbøren, der kommer ny masse til Indlandsisen.
Animationerne viser afvigelsen fra gennemsnittet i nedbør baseret på daglige analyser i de seneste 50 dage. Alt vises som gennemsnit over 5 dage.
Desuden vises NAO-indekset, som er et mål for styrken af vestenvindene i Nordatlanten. Når indekset er negativt, bugter luftstrømningen sig mere. Det øger sandsynligheden for transport af varm luft til Grønland sydfra.
Her vises det månedlige NAO-indeks siden 1950. NAO-indekset er et mål for styrken af vestenvindene i Nordatlanten. Når indekset er negativt, bugter luftstrømningen sig mere. Det øger sandsynligheden for transport af varm luft til Grønland sydfra.
Hvor kommer data fra?
De viste tal er baseret på data fra European Centre for Medium-Range Weather Forecasts (ECMWF) IFS prognosemodel. ECMWF er det europæiske vejrcenter, som drives af en sammenslutning af europæiske lande. ECMWF kører bl.a. globale vejrmodeller, hvorfra de enkelte lande kan trække data til at drive deres lokale vejrmodeller.
Anomalier (afvigelser fra gennemsnittet) er beregnet i forhold til ECMWF’s vejr-reanalyse kaldet ERA-Interim. En reanalyse er en gennemgang af observationer og vejrmodel-kørsler over en historisk periode, som udmunder i en konsistent kortlægning af atmosfærens tilstand gennem tiden.
Den Nordatlantiske Oscillation (NAO)
Generelt sagt, er der meget ofte højtryk over Azorerne og omkringliggende områder, mens der meget ofte er lavtryk over Island. Trykforskellen mellem Azorerne og Island varierer over tid, og denne variation beskrives ved den såkaldte Nordatlantiske Oscillation (NAO). NAO-indekset er således et mål for, hvor kraftig vestenvinden er over Østatlanten og omkringliggende regioner. Er trykforskellen stor, blæser der en kraftig vestenvind, og vi siger, at NAO-indekset er positivt; er den lille, så er vestenvinden svag, og NAO-indekset er negativt. En gang imellem sker det endda, at trykket over Island er højere end over Azorerne. Det resulterer i østenvind og et kraftigt negativt NAO-indeks.
Forenklet sagt, betyder et højt NAO-indeks mildt vinter- og køligt sommervejr i store dele af Europa, mens et negativt indeks resulterer i kolde vintre og varme somre. Det er også velkendt gennem mere end 250 år, at det ofte er koldt over Grønland, når det er varmt i Danmark og omvendt. Ved negativt NAO-indeks har den svage vestenvindsstrømning en tendens til at bugte sig mere, og det øger sandsynligheden for, at lunere luft fra syd strømmer op mod Grønland.
NAO–indekset kan bestemmes på forskellige måder. Man kan for eksempel se direkte på målinger af trykket på Island og Azorerne eller Gibraltar. Reanalyser foreligger dog på et gitter, og derfor er det mere præcist at anvende en såkaldt EOF-analyse, som leverer stort set samme resultat dog baseret på trykfordelingen i hele det atlantiske område.
NAO-indekset præsenteret her på siden er beregnet af Climate Prediction Center ved NOAA/ National Weather Service, og beregningen er beskrevet her (på engelsk).
Daglige NAO-data er hentet her.
Den Nordatlantiske Oscillation (NAO)
Generelt sagt, er der meget ofte højtryk over Azorerne og omkringliggende områder, mens der meget ofte er lavtryk over Island. Trykforskellen mellem Azorerne og Island varierer over tid, og denne variation beskrives ved den såkaldte Nordatlantiske Oscillation (NAO). NAO-indekset er således et mål for, hvor kraftig vestenvinden er over Østatlanten og omkringliggende regioner. Er trykforskellen stor, blæser der en kraftig vestenvind, og vi siger at NAO-indekset er positivt; er den lille, så er vestenvinden svag, og NAO-indekset er negativt. En gang imellem sker det endda, at trykket over Island er højere end over Azorerne. Det resulterer i østenvind og et kraftigt negativt NAO-indeks.
Forenklet sagt, betyder et højt NAO-indeks mildt vinter- og køligt sommervejr i store dele af Europa, mens et negativt indeks resulterer i kolde vintre og varme somre. Det er også velkendt gennem mere end 250 år, at det ofte er koldt over Grønland, når det er varmt i Danmark og omvendt. Ved negativt NAO-indeks har den svage vestenvindsstrømning en tendens til at bugte sig mere, og det øger sandsynligheden for, at lunere luft fra syd strømmer op mod Grønland.
NAO–indekset kan bestemmes på forskellige måder. Man kan for eksempel se direkte på målinger af trykket på Island og Azorerne eller Gibraltar. Reanalyser foreligger dog på et gitter, og derfor er det mere præcist at anvende en såkaldt EOF-analyse, som leverer stort set samme resultat dog baseret på trykfordelingen i hele det atlantiske område.
NAO-indekset præsenteret her på siden er beregnet af Climate Prediction Center ved NOAA/ National Weather Service, og beregningen er beskrevet her (på engelsk).
Månedlige NAO-data er hentet her.
