Broen over Watson-floden et år efter: alt ånder fred og idyl
11. juli 2013
Peter L. Langen og Ruth Mottram, Polar Portal
Et år efter den ekstreme afsmeltning fra Grønlands indlandsis, der fik Watson-floden ved Kangerlussuaq til at oversømme broen, er tingene atter mere normale.
For et år siden gav kraftig afsmeltning fra Grønlands indlandsis så meget vand i Watson-floden ved Kangerlussuaq, at broen, der forbinder de to dele af byen, brød sammen. I spektakulære privatoptagelser på YouTube kunne man se, hvordan broen oversvømmedes, og entrepenørmaskiner forsøgte at omdirigere vandmasserne. Til sidst måtte de give fortabt, og en af maskinerne blev endda opslugt af smeltevandets brusen.
Se mere om hændelsen i nedenstående links og videoer på YouTube:
Nyhed på dmi.dk: Varm luft over indlandsisen giver stort drama på grønland
YouTube-videoer:
http://www.youtube.com/watch?v=v5h3AdiJT8A
http://www.youtube.com/watch?v=7SuJ1sFn_B0
http://www.youtube.com/watch?v=RauzduvIYog
Den ekstreme afsmeltning fra Grønlands indlandsis kulminerede i netop de dage: D. 11. juli målte DMI’s Summit-station i 3200 meters højde hele 2,2 graders varme, og d. 12. juli registrerede NASA’s satellitter smeltning på 97 % af Indlandsisen. For nylig udkom et videnskabeligt studie, hvori DMI-forskere bidrog til at forklare afsmeltningen. I sommeren 2012, som i de seneste varme somre siden 2007, dominerede et blokerende højtrykssystem over Grønland. Vejrsystemet betød, at varm luft fra syd blev tilført langs Grønlands vestkyst. Der blev så at sige dannet en 'varmekuppel' over Grønland, som igen medførte den udbredte overfladesmeltning.
Dmi.dk nyhed: Ekstrem smeltning i grønland forklaret
Artikel fra 'Vejret': Den grønlandske flom, juli 2012
I år er der mere roligt på de kanter. Godt nok har juni 2013 budt på kraftig smeltning (link), men intet i nærheden af de ekstreme betingelser vi så i juli 2012. Broen er atter ved at være genopbygget, og entrepenørmaskinerne kan arbejde i fred for vandmasserne.
Kontakt: info@polarportal.dk