Forskere finder ny årsag til kraftig afsmeltning på Grønlands indlandsis

1. april 2016

Et nyt studie af forskere fra Danmark og Canada, udgivet i det amerikanske tidsskrift Geophysical Research Letters, finder, at de klimamodeller, der typisk bruges til at simulere afsmeltningen fra Grønland indlandsis har det med at underestimere betydningen af hedebølger.

Studiet undersøgte årsagerne til afsmeltningen under to exceptionelle episoder i 2012, der fandt sted 8.-11. juli og 27.-28. juli. I løbet af disse perioder, der kan betragtes som et billede på, hvad fremtiden har i vente, blæste ualmindelig varm og fugtig luft op på Indlandsisen. Under den ene episode målte forskerne mere end 28 cm afsmeltning pr dag. Dette er den højeste smelterate nogensinde dokumenteret på Indlandsisen. Mens de to begivenheder kun varede seks dage tilsammen, så bidrog de med 14 % af hele årets afsmeltning.

Ved hjælp af målinger fra automatiske vejrstationer fra PROMICE-projektet, kunne forskerne rangordne de bidrag til energitilførslen, der førte til afsmeltningen 12 forskellige steder rundt om på isen. Mens energien til afsmeltning normalt primært kommer via sollyset, så fandt forskerne, at disse særlige episoder domineredes af energitilførslen forbundet med den varme og fugtige luft over isen.

Robert Fausto fra GEUS, som er hovedforfatter til artiklen, forklarer ”Da vi analyserede vores vejrdata, blev vi overraskede over, at den kraftige afsmeltning skyldtes den varme og fugtige luft i stedet for det mere klassiske billede med sollyset.”

Disse fund har betydning for, hvordan videnskaben bruger klimamodeller til at fremskrive afsmeltningen ud i fremtiden. I studiet viser forskerne nemlig også, at mens de modeller, de bruger nu, ret godt simulerer afsmeltningen under normale betingelser, så underestimerer de afsmeltningen under de ekstremt varme og fugtige betingelser.

”Det er svært for modellerne at fange deltaljerne i disse kortvarige, men uhyre vigtige, smeltebegivenheder på grund af den turbulens, der opstår i mødet mellem atmosfæren og isens overflade”, siger Peter Langen fra DMI, som er medforfatter til artiklen. ”Sådanne ekstreme begivenheder med varme og fugtige luftmasser forventes at forekomme hyppigere i fremtiden på grund af klimaændringerne. Det er derfor helt afgørende, at vi bedre forstår deres indflydelse på Indlandsisens helbred,” slutter Robert Fausto.

PROMICE-projektet er bevilget af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet gennem Dancea-klimastøtten (Danish Cooperation for Environment in the Arctic) og drives af GEUS. PROMICE-data kan frit downloades fra http://promice.org.

Link til: sciencenordic.com and videnskab.dk

Kontakt:

Robert Fausto, GEUS, rsf@geus.dk

Peter Langen, DMI, pla@dmi.dk

Sandra McLean, York University, Canada, sandramc@yorku.ca

Citation:          

Fausto, R. S., D. van As, J. E. Box, W. Colgan, P. L. Langen, and R. H. Mottram (2016), The implication of nonradiative energy fluxes dominating Greenland ice sheet exceptional ablation area surface melt in 2012, Geophys. Res. Lett., 43, doi:10.1002/2016GL067720. [link]

Figur 1. En automatisk PROMICE-vejrstation. 1: Strålingssensor. 2: Hældningssensor. 3: Satellitkommunikation. 4: Vindmåler. 5: Snedybdesensor. 6: Temperatur- og fugtighedssensor. 7: Afsmeltningssensor. 8: Solpanel. 9: Datalogger, barometer og GPS. 10: Batterier. 11: Is-temperatursensorer.
Figur 2. Klimamodellen HIRHAM5’s simulering af forskellen mellem ikke-strålingsmæssige og strålingsmæssige bidrag til afsmeltningen under de to episoder E1 (8.-11. juli 2012) og E2 (27.-28. juli 2012). Sorte prikker viser placeringen af PROMICE-stationerne.