Frossen jord

Temperatur i 1 m dybde, beregnet med permafrostmodellen GIPL, som drives ved overfladen af data fra DMI's kørsel med vejr-modellen HARMONIE-AROME for Grønland.

Kurverne viser gennemsnitstemperaturen i områderne, der er markeret i figuren (Nordvest- og Sydøstgrønland), i 20 cm og 1 m dybde.

Kortet opdateres hver dag.

Temperaturerne, vi viser i kortet, er ikke observationer, men et modelprodukt. Ved at klikke på cirklerne kan man se animationer af observerede jordtemperaturer målt i de tre byer Sisimiut, Kangerlussuaq og Ilulissat i Vestgrønland. Jordtemperaturerne moniteres kontinuert i borehuller i de tre byer, og data bliver downloadet når vi tilser målestationen, typisk en gang om året.

Figuren nedenfor viser de observerede minimale (blå) og maksimale (rød) jordtemperaturer, samt den gennemsnitlige (grøn) jordtemperatur, i løbet af et år (fra 1. august til 31. juli).

Dybden i hvilken den maksimale jordtemperatur (rød kurve) er 0°C udgør den maksimale tødybde det pågældende år, og beskriver dermed toppen af permafrosten. Over denne dybde findes et lag, som er henholdsvis frossent om vinteren og optøet om sommeren, det såkaldte aktiv-lag.

De dybere permafrosttemperaturer er relativt varme ved de sydlige lokaliteter (Sisimiut og Kangerlussuaq) og koldere ved den nordlige lokalitet (Ilulissat).

De overfladenære jordtemperaturer viser meget større variation ved lokaliteten i Kangerlussuaq, som ligger langt fra kysten og har kontinentalt klima, end ved lokaliteten i Sisimiut, som ligger ved kysten.

The figure to the left shows the ground temperature measured at different depths below the ground surface by the Greenland town Ilulissat, a so-called temperature profile. The figure is active, and by using the slider below, you can flip through temperature profiles measured on different dates. The black curve represent the temperature profile on the indicated date, while the lighter gray curves show the temperature profiles on the previous dates for comparison. By looking at the temporal variation in ground temperature, you can see how the upper part of the ground thaws in the summer and freezes in winter. This layer, which thaws and freezes with the seasons, is called the Active Layer.

The thermal variation in the ground is primarily driven by the variation in air temperature, but is also affected by precipitation (especially snow), the ground surface properties (e.g. vegetation, color, etc.) and the insolation, as well as the ground thermal properties and water/ice-content.

På denne figur, vises den såkaldte trumpet-kurve. Her viser den røde kurve den maksimale temperatur målt i de forskellige dybder i løbet af et år. Den blå kurve viser på samme måde den koldeste temperatur målt i hver dybde, og den grønne kurve gennem¬snits-tem¬peraturen over året. Af trumpet-kurven kan man bla aflæse aktivlag-tykkelsen (den maksimale tødybde) og permafrostens temperatur. Permafrosten er på figuren angivet med blå baggrundsfarve.

Figuren til venstre viser temperaturer målt i forskellige dybder i jorden ved Sisimiut, et såkaldt temperaturprofil. Figuren er aktiv, og ved at benytte slideren, kan man bladre gennem temperaturprofiler målt på forskellige datoer. Den sorte kurve er temperaturprofilet på den viste dato, de lysere grå kurver viser temperaturprofilerne fra de forgående datoer til sammenligning. Ved at se på den tidslige udvikling i temperaturerne i jorden, kan man følge årstidsvariationerne, og se hvordan den øverste del af jorden tør om sommeren og fryser om vinteren. Dette lag, som tø og fryser over året, kaldes aktivlaget. Temperaturudviklingen i jorden drives først og fremmest af variationerne i luft temperaturen, men påvirkes også af nedbør (specielt sne), overfladens beskaffenhed (bevoksning, farve m.m.) og solindstråling, samt jordens termiske egenskaber og vand-/isindhold.

Figuren til venstre viser temperaturer målt i forskellige dybder i jorden ved Kangerlussuaq, et såkaldt temperaturprofil. Figuren er aktiv, og ved at benytte slideren, kan man bladre gennem temperaturprofiler målt på forskellige datoer. Den sorte kurve er temperaturprofilet på den viste dato, de lysere grå kurver viser temperaturprofilerne fra de forgående datoer til sammenligning. Ved at se på den tidslige udvikling i temperaturerne i jorden, kan man følge årstidsvariationerne, og se hvordan den øverste del af jorden tør om sommeren og fryser om vinteren. Dette lag, som tø og fryser over året, kaldes aktivlaget. Temperaturudviklingen i jorden drives først og fremmest af variationerne i luft temperaturen, men påvirkes også af nedbør (specielt sne), overfladens beskaffenhed (bevoksning, farve m.m.) og solindstråling, samt jordens termiske egenskaber og vand-/isindhold.