Satellitbaseret isbjergsdetektion

Brugen af radar-baseret satellit-teknologi og dedikerede computer-algoritmer til detektering af isbjerge i satellit-data gør det muligt automatisk at registrere isbjerge omkring Grønland. På polarportal.dk vises isbjergskort for fire udvalgte lokaliteter: Kap Farvel, Ilulissat, Ittoqqortoormiit og Qaanaaq. Kortene opdateres to gange i døgnet (kl. 00:00 UTC og kl. 12:00 UTC) med de senest tilgængelige satellitdata.

Afhængigt af satellit-sensorens indstilling på overflyvningstidspunktet scannes havoverfladen i hhv. fin (10 m) eller grovere (40 m) rumlig opløsning. Satellitdækning i fin opløsning er indikeret med en lidt mørkere blå farve end satellitdækning i den grovere opløsning. I kystnære områder, hvor der er mange små isbjerge (horisontal længde < 40-60 m), vil, der således ofte detekteres flere isbjerge med dækning i fin opløsning end i grov opløsning.  På grund af usikkerhedsfaktorer (som f. eks. skruninger i havisen) detekteres der kun isbjerge i åbent vand. Områder dækket af havis er markeret med ren hvid farve. Bemærk, at der under særligt vanskelige forhold (f. eks. situationer med meget kraftig vind) kan optræde falske isbjerge. Undertiden kan skibe også forveksles med isbjerge.

Et isbjergskort er sammensat på baggrund af en eller (typisk) flere satellitscener fra ESAs Sentinel-1 A og B satellitter. De to satellitter er ens og bruger avanceret radar-teknik – Synthetic Aperture Radar (SAR) - til at scanne havoverfladen. SAR-satellitter bruger såkaldt aktiv sensor-teknologi, hvilket betyder, at satellitten både udsender radar-signaler og måler hvor stor en del af disse signaler, der returneres til satellitten efter at være reflekteret på jordoverfladen. Dette står i modsætning til ”almindelige” optiske satellitbilleder, der kun ”passivt” måler jordoverfladens refleksion af sollyset. Da radar-signalerne også går gennem skyer, virker teknologien således både i lys og mørke og under overskyede forhold. Figuren nedenfor viser i grove træk hvordan en radar-puls udsendes fra satellitten i en skrå vinkel mod havoverfladen, og hvordan den reflekteres afhængigt af overfladens beskaffenhed. Del C (nederst i figuren) viser, at hvis pulsen rammer et objekt, der rager markant op over havoverfladen (såsom et isbjerg eller et skib), reflekteres det meste af signalet tilbage til satellitten.