Eksemplarisk sommer slut i Arktis

 

Smeltesæsonen i Arktis er næsten slut. 2013 vil blive huske for en kold sommer, som medførte større udbredelse, men ikke større tykkelse, af havisen.

Sommervejret i Arktis hjalp med til at bevare en noget større del af isdækket i Polarhavet i år. Dermed distancerede 2013 ikke 2012's rekordlave minimum i udbredelsen af sommerens arktiske havis.

Syv magre år

"Årsagerne til den begrænsede afsmeltning var relativt lave temperaturer igennem sommermånederne samt en sen start på smeltesæsonen i nordpolsområdet. Isudbredelsen i år var dog stadig væsentlig under gennemsnittet for de seneste 30 år, og modelsimuleringer viser, at isen i 2013 fortsat er rekord tynd", siger isforsker Rasmus Tonboe fra DMI's Center for Ocean og Is.

For at finde en sommer med samme isudbredelse som i år, skal vi tilbage til 2009. For at finde en større isudbredelse skal vi tilbage til 2006.

Graf over det totale havisareal på den nordlige halvkugle. Isdækket vokser gennem vinteren og topper i starten af marts. Afsmeltningen i Arktis tager fart, når Solen får mere magt, og i sensommeren er det isdækkede areal typisk nede på en tredjedel af vintermaksimum. Arealet beregnes på baggrund af iskoncentrationsdata fra Ocean and Sea Ice, Satellite Application Facility-projektet (OSISAF). Iskoncentrationer større end 15% kategoriseres som havis og under 15% som åbent vand. Det grå område omkring den klimatologiske middelværdi svarer til plus/minus 1 standardafvigelse.
Den geografiske nordpol på en sommerdag i 2012. Foto Rasmus Tonboe.

 

Udbredelsen af den arktiske havis i sommermånederne har været faldende i løbet af den periode siden 1970’erne, hvorfra forskerne har systematiske målinger fra satellit.

"Specielt 2007 og 2012 står som bemærkelsesværdige minimums-rekorder, men faktisk er isudbredelserne de seneste syv år, de syv laveste der er målt", siger Rasmus Tonboe til dmi.dk.

Gammel is forsvinder

Isudbredelsen er normalt den parameter, som isen i Arktis bedømmes på. Men istykkelsen og den samlede mængde is er meget vigtige at tage med i regnestykket, påpeger isforskeren.

"Tyk is er robust over for sommerens afsmeltning, så selv om vi før i tiden så skiftede varme og kolde somre, havde det en begrænset indflydelse på isens udbredelse".

I 2002 begyndte meget af den gamle og tykke is dog at forsvinde fra Arktis.

"Det skyldes især, at Beauforthavet udviklede sig til et eksport- og afsmeltnings-område for gammel is. Det var det ikke tidligere. Med afsmeltningen af den gamle og tykke is blev isdækket meget tyndere og mere påvirkeligt af sommerens vejrforhold".

Selv en kold sommer som i år hjælper dog ikke på istykkelsen i Arktis, viser simuleringer fra den amerikanske PIOMAS-model. Det samlede is-volumen har således holdt sig på samme lave niveau i de seneste tre år. Sammenlignet med perioden 1979-2011 mangler der fortsat 7-8.000 kubikkilometer havis i Arktis.

 

Rasmus Tonboe fremhæver minimum-rekorden i 2007 som eksempel på, hvordan et sårbart isdække reagerer på en varm sommer. 2013 er omvendt et eksempel på, hvordan koldt vejr kan bevare is, der ville være smeltet i en gennemsnitlig sommer.

Selv om termometeret på Nordpolen for længst er passeret ned i frostgraderne, så slutter smeltesæsonen i Arktis først endeligt ved efterårsjævndøgn på søndag. Her forsvinder Solen under horisonten på Nordpolen for først at vende tilbage om seks måneder ved forårsjævndøgn i marts.

------------


Af Niels Hansen, kommunikation@dmi.dk

© DMI, 19. september 2013