PROMICE fly-undersøgelser bruges til at beregne mængden af isbjerge i perioden 2007 til 2011

PROMICE Nyhedsbrev Nr. 6 2014

Ved hjælp af målinger af istykkelsen foretaget fra fly, kan man beregne den mængde is, der flyder ud i havene som isbjerge.

Figur 2) Twin Otter fly fra Air Greenland der blev benyttet til at indsamle data i 2007 og 2011. Foto: Lars Stenseng.
Figur 1) Placering af 2007 og 2011 flylinjerne. Den grønne linje afgrænser området hvor flydehastigheden kan beregnes fra satellitbilleder. Den sorte stiplede linjer viser omridset af det basin hvor beregningerne er foretaget.
Figur 3) Flydehastighed og retning beregnet fra satellitbilleder.

I PROMICE projektet blev der i 2007 og 2011 udført undersøgelser af indlandsisens tykkelse langs en rute der følger Indlandsisens kant hele vejen rundt om Grønland (figur 1). Udover avanceret GPS udstyr til præcis positionsbestemmelse, er to instrumenter monteret på flyet: En radar til måling af isens bund, og en laser til måling af overfladens højde. Sammen giver disse to instrumenter altså isens tykkelse langs ruten. En flykampagne tager cirka 10 dage at gennemføre med et fly af typen Twin Otter (figur 2).

Ved brug af tykkelsesmålingerne kan man, når man kender isens flydehastighed, beregne den mængde is der forlader den indre del af Indlandsisen. På sin vej derfra til kysten smelter en del fra overfladen. Det, der er tilbage bliver til isbjerge der kælver ud i havet fra de store udløbsgletschere som f.eks. Jakobshavn Isbræ på vestkysten; det såkaldte dynamiske massetab. Flydehastigheden kan beregnes fra satellitbilleder taget med 46 dages mellemrum (figur 3). Ved at identificere de samme punkter på de forskellige billeder, er det derved muligt at udregne hvor hurtigt isen flyder, samt i hvilken retning. Den mængde is der smelter af overfladen, kan man bestemme ved at bruge computermodeller der simulerer klimaet over længere perioder. Forskellen på disse to tal er den mængde is der flyder ud i havet som isbjerge.

Ved arbejdet med Indlandsisens massetab opdeler man iskappen i et antal basiner der hver især er uafhængige. I en artikel der udkommer i tidsskriftet Geological Survey of Denmark and Greenland Bulletin i år, har vi med denne metode beregnet mængden af is der strømmede ud fra fra det basin, der huser Jakobshavn Isbræ -- én af de største gletschere i Grønland (fig. 1). Den gennemsnitlige mængde is der flød ud i havet fra dette basin i 2007 og 2011 var ca. 70 Gigaton[1] per år. Det svarer til is nok til at dække hele Danmark med et 1,8 m tykt lag. Man kan dog ikke sige, at alt det is der flyder ud ender med at bidrage til havniveaustigninger. For ligesom at der smelter noget af Indlandsisen langs kanten, bliver der også tilført noget fra nedbør inde på midten, som derved fjerner vand fra havene. Man taler altså om et massebudget, hvor kun det samlede underskud bliver til havniveaustigning.

Hvordan det dynamiske massetab er koblet til klimaforandringer vides ikke præcist, og derfor er det interessant at undersøge nærmere.

Data fra flykampagnerne er tilgængeligt ved at kontakte info@promice.dk

PROMICE finansieres af Klima- og Energiministeriet gennem klimastøtteordningen DANCEA (Danish Cooperation for Environment in the Arctic) der administreres af Energistyrelsen.

• PROMICE har som formål at bestemme massetabet fra Grønlands indlandsis, både fra smeltningen ved overfladen og fra mængden af isbjerge der søsættes.

• PROMICE ledes af GEUS i samarbejde med DTU Space og Asiaq. Derudover samarbejdes med DMI og udenlandske universiteter.

• Læs mere om PROMICE på hjemmesiden www.promice.dk, hvor du kan finde billeder, film, direkte adgang til målingerne på Indlandsisen og webbaseret undervisningsmateriale til skolebrug.

Forfattere

Morten Langer Andersen, forsker, GEUS.

Signe Bech Andersen, seniorforsker, GEUS.

[1] 1 Gigaton = 1.000.000.000 tons, eller én milliard tons.