Smeltesæsonens begyndelse

Af Peter Langen, DMI/Polar Portal
23. maj 2014

Smeltesæsonen er begyndt på Grønlands indlandsis på det sædvanlige tidspunkt. Men den såkaldte ablationssæson, hvor masse fjernes fra Indlandsisens overflade som helhed, er endnu ikke begyndt.

Der er ingen klar definition af, hvornår smeltesæsonen begynder. Er det når smeltning første gang forekommer et eller andet sted på isen? Når en vis brøkdel af Indlandsisens overflade oplever smeltning? Eller når masse begynder at blive tabt fra Indlandsisens overflade som helhed?

Når man leger med forskellige definitioner, kommer der forskellige resultater frem. Her vil vi bruge to definitioner:

  • Smeltesæsonens begyndelse: Den første dag ud af mindst tre dage i træk hvor mere end 5% af isens overflade oplever smeltning. I vores model definerer vi smeltning til at forekomme på et sted, når smeltehastigheden overstiger 1 mm/dag.

  • Ablationssæsonens begyndelse: Den første dag ud af mindst tre dage i træk hvor overflademassebalancen (på engelsk: surface mass balance, SMB) er negativ og under  –1 Gt /dag (1 Gt er 1 milliard ton og svarer til 1 kubikkilometer vand). Se denne artikel for en diskussion af forskellen på SMB og smeltning.

Vi har kigget på disse begivenheder i modellen bag SMB-figurerne på Polar Portal. D. 19.-21. maj (vist nedenunder) var den første serie af tre sammenhængende dage med smelteareal større end 5%. I år siger vores definition altså, at smeltesæsonen startede d. 19. maj.

Smelteudbredelsen i modellen, som bruges til beregning af overflademassebalancen på Polar Portal d. 19., 20., og 21. maj.

Hvis vi sammenligner med somrene i resten af perioden 1990-2014, som vi har kørt modellen over, så er det hverken tidligt eller sent. Top-tre på listen er

Tidligste start på smeltesæsonen (1990-2014)

  1. 1996 29. april
  2. 2010 2. maj
  3. 1990 6. maj

År 2012, som endte med at blive et stort smelteår med rekordstort massetab fra iskappen, er nr. 10 på listen med 18. maj. Den seneste start på smeltesæsonen kom sidste år (2013) med 5. juni. Dette års start d. 19. maj placerer 2014 midt på listen.

Betragter vi i stedet begyndelsen på ablationssæsonen, altså når vi begynder at miste masse fra iskappens overflade som helhed, så er dette års sæson endnu ikke begyndt. Ablationssæsonen begynder typisk nogle uger senere end smeltesæsonen, og top-tre (med en delt andenplads) ser sådan ud:

Tidligste start på ablationssæsonen (1990-2013)

1. 2010 24. maj
2. 2012 29. maj
2. 1998 29. maj

Dette års akkumulerede SMB siden 1. sep 2013 (blå) sammenlignet med den tilsvarende kurve for 2011-2012-sæsonen, som havde meget lav akkumuleret SMB sidst på sæsonen (rød). Ablationssæsonens begyndelse svarer til punktet, hvor kurven skifter fra at gå opad til at gå nedad. Klik på billedet for detaljer.

Både 2010 og 2012 var år med stort overflademassetab om sommeren og lav netto SMB ved sæsonens afslutning. Den seneste start på ablationssæsonen var i 1999 med 28. juni. Sidste år endte med en gennemsnitlig netto SMB, og ablationssæsonens begyndelse var også gennemsnitlig med 12. juni. Der ser ud til at være en vis grad af forudsigelighed ud fra ablationssæsonens begyndelse: Jo senere den begynder, desto længere tid vil vi have til at akkumulere sne, og desto højere vil netto SMB være sidst på sæsonen. Ablationssæsoner kan dog være lange og svage eller korte og intense, så der er ikke en entydig sammenhæng.

I skrivende stund er årets ablationssæson endnu ikke begyndt. Faktisk har vi endnu ikke set bare en enkelt dag med SMB under -1 Gt/dag. Det bliver interessant at følge udviklingen over de næste par uger. Den kommende uge er tidspunktet for top-tre på listen.