Iskappens overflade

KAN_B KAN_L KAN_M KAN_U KPC_L KPC_U MIT NUK_L NUK_N NUK_U QAS_A QAS_L QAS_U SCO_L SCO_U TAS_L TAS_A THU_L THU_U UPE_L UPE_U ZAK_M

Kortet viser, hvordan overfladen på Grønlands indlandsis vokser og svinder dag for dag. Det kalder man overfladens massebalance. Her medregnes ikke dét, der tabes, når gletsjere kælver.

Ved at holde musen hen over cirklerne kan man se dagens observerede vejr fra vejrstationer, der overvåger smelteprocesserne.

Kurven under kortet viser det totale daglige bidrag fra alle punkter på Indlandsisen.

Den blå kurve viser denne sæsons overflademassebalance målt i gigaton (1 Gt er 1 milliard ton og svarer til 1 kubikkilometer vand).

Den mørkegrå kurve viser middelværdien fra perioden 1981-2010.

Det lysegrå bånd viser forskellene fra år til år. Den samme kalenderdag i hvert af de 30 år (i perioden 1981-2010) vil nemlig have hver sin værdi. Dog er der for hver kalenderdag udeladt den laveste og højeste værdi.

Læs mere her.

Kortet viser, hvordan Indlandsisens samlede overfladetilvækst og -tab har været hen over året siden 1. september sammenlignet med perioden 1981-2010. Her medregnes ikke dét, der tabes, når gletsjere kælver isbjerge og smelter i mødet med varmt havvand.

Animationen viser billedet for hver 7. dag tilbage i tiden fra seneste 1. september.

Den blå kurve viser denne sæson, og den røde kurve viser den tilsvarende udvikling for sæsonen 2011-12, som oplevede rekordstor afsmeltning.

Den mørkegrå kurve viser middelkurven fra perioden 1981-2010.

Det lysegrå bånd viser forskellene fra år til år. Den samme kalenderdag i hver af de 30 år (i perioden 1981-2010) vil nemlig have hver sin værdi. Dog er der for hver kalenderdag udeladt den laveste og højeste værdi.

Læs mere her.

Kortet viser, hvor meget lys der reflekteres fra Grønlands indlandsis – dag for dag. Det kalder man også albedoen.

Lyse områder reflekterer mere sollys end mørke. Mørke områder bliver derfor varmet mere op end lyse.

Røde områder på kortet viser, hvor isens overflade er mørkere end normalt. Ligeledes viser blå områder, hvor isens overflade er lysere end normalt. Kortet er vist som afvigelser fra gennemsnittet. Det vil sige, at man har fratrukket gennemsnittet af albedoen målt i perioden 2000-2009.

Animationen viser de seneste 50 dages tilgængelige satellitbilleder.

Læs mere her.

Kortet viser, hvor på Grønlands indlandsis, der har været afsmeltning det seneste døgn.

Dette defineres som minimum 1 mm afsmeltning ved overfladen.

Kurven under kortet viser, hvor stor en procentdel af Indlandsisens samlede areal, der har oplevet afsmeltning. Den blå kurve viser dette års smelteudbredelse, mens den mørkegrå kurve viser middelværdien fra perioden 1981-2010. Det lysegrå bånd viser forskellene fra år til år. Den samme kalenderdag i hvert af de 30 år (i perioden 1981-2010) vil nemlig have hver sin værdi. Dog er der for hver kalenderdag udeladt den laveste og højeste værdi.

Bemærk ved sammenligning med overflademassebalancen i ”Dagligt bidrag”, at afsmeltning kan forekomme uden overflademassetab, da smeltevandet kan løbe ned i den underliggende sne og genfryses. På samme vis kan overflademassetab forekomme uden afsmeltning pga sublimation.

Læs mere her.

Årlig opdatering af snelinjen ved afslutningen af smeltesæsonen.

Snelinjen integrerer de konkurrerende processer mellem smeltning (øger snelinjen) og snefald (mindsker linjen).

Ændringer i snelinjeparameteren indikerer således ændringer i de klimatiske forhold.

Læs mere her.

Afsmeltning ved overfladen er forskellig fra overflademassebalance

 

Grønlands indlandsis udvikler sig hen over året i takt med skiftende vejrbetingelser. Nedbør er med til at øge Indlandsisens masse, mens varme medfører afsmeltning, som får Indlandsisen til at svinde. Man bruger begrebet overflademassebalance om den isolerede tilvækst og afsmeltning af Indlandsisens overflade. Her medregnes altså ikke dét, der tabes, når gletsjere kælver isbjerge og smelter i mødet med varmt havvand.

Afsmeltning giver dog ikke i sig selv nødvendigvis ophav til tab af masse. Meget af smeltevandet vil genfryses i de øvre snelag snarere end løbe fra. Denne proces er omfattet af beregningerne af massebalancen, hvorfor områderne med afsmeltning ikke nødvendigvis stemmer overens med områderne med negativ massebalance vist på kortet ”Dagligt bidrag”. På samme måde tæller sublimation ikke som afsmeltning, og der kan derfor forekomme overflademassetab, mens overfladen ligger langt under smeltepunktet. Se yderligere diskussion om forskellen mellem overflademassebalance og afsmeltning her.

Grønlands indlandsis udvikler sig dag for dag og i takt med vejret

 

Grønlands indlandsis udvikler sig hen over året i takt med skiftende vejrbetingelser. Nedbør er med til at øge Indlandsisens masse, mens varme medfører afsmeltning, som får Indlandsisen til at svinde. Man bruger begrebet overflademassebalance om den isolerede tilvækst og afsmeltning af Indlandsisens overflade. Her medregnes altså ikke dét, der tabes, når gletsjere kælver isbjerge og smelter i mødet med varmt havvand.

Figurerne ovenfor opdateres dagligt og viser, hvor meget masse i form af sne, is eller vand, der afgives eller ophobes på Indlandsisens overflade.

Cirklerne på kortet svarer til de PROMICE-vejrstationer, som er opsat for at overvåge smelteprocesserne. Bemærk, at cirklerne på kortet er flyttet lidt væk fra den egentlige placering, for at de kan skelnes fra hinanden. På den store udgave af kortet er de markeret med små prikker på de rigtige positioner.

Sne og is har en anden rumfylde end vand, og derfor omregnes der til vand, så den samlede masse kan fremgå.

 

Om modellen bag kortene ”Dagligt bidrag” og ”Akkumuleret

 

Figurerne er dels baseret på observationer foretaget af vejrstationer på Indlandsisen og dels DMI's forskningsvejrmodel for Grønland, Hirlam-Newsnow, og siden 1 juli 2017 HARMONIE-AROME-modellen. Disse data bruges i en model, der kan beregne de totale mængder af is og sne. Denne model tager højde for snefald, afsmeltning af sne og is uden snedække, genfrysning af smeltevand samt sne, der fordamper uden at smelte først (sublimation).

Modellen blev opdateret i 2014 for bedre at tage højde for, at dele af smeltevandet når at genfryse i sneen, og igen i 2015 for bedre at medtage den lave refleksion af sollys i blotlagt is i forhold til i sne. Senest er den opdateret igen i 2017 med en mere avanceret repræsentation af nedsivning og genfrysning af smeltevand. Samtidig har vi udvidet referenceperioden til 1981-2010. Opdateringen betyder, at de nye kort, værdier og kurver vil afvige fra de tidligere, som bl.a. vises i tidligere sæsonrapporter. Alt, hvad der vises på denne side, er dog beregnet med den samme model, så alle viste kurver og værdier er sammenlignelige.

Dagsaktuelle data fra vejrstationerne kan udeblive på grund af problemer med instrumenterne eller transmissionerne via satellit, hvis strømmen på det soldrevne batteri er lav, eller hvis vejrstationen er dækket af sne eller i værste fald væltet.

Mere information:

PROMICE

DMIs side om overflademassebalancen

Overflademassebalancen og andre modelprodukter fra DMIs regionale klimamodel HIRHAM5, som vist på siden med overflademassebalancen, kan frit benyttes til forskningsformål. Forskellige variabler for både ERA-Interim perioden og simulationer af fremtidens klima drevet af EC-Earth kan hentes her. Disse modelsimulationer er dokumenteret i videnskabelige publikationer af Langen et al. (2017) og Mottram et al. (2017). (på engelsk)

HIRLAM-vejrmodellen (på engelsk)

HARMONIE-AROME-vejrmodellen, der siden 1 juli 2017 driver smeltemodellen (på engelsk)

Hvor meget lys reflekteres fra Grønlands indlandsis?

 

Andelen af lys, som reflekteres fra Grønlands Indlandsis, kaldes også albedoen.

Nyfalden sne er meget lyst og reflekterer det meste af sollyset, der rammer den. Sneen bliver mørkere, når den varmes op eller ældes. Mørke områder absorberer mere energi fra Solen, og det fører til yderligere opvarmning og smeltning af is. Ændringer i reflektiviteten forstærkes således via en positiv feedback-mekanisme.

Kortets røde områder viser, hvor isens overflade bliver mørkere. Det kan være på grund af smeltning og i visse tilfælde nedfaldspartikler fra eksempelvis fjerne skovbrande. Blå områder viser, hvor isens overflade bliver lysere. Det kan være, fordi der er faldet frisk sne eller måske bare mere sne end normalt.

Albedoen giver et let tilgængeligt overblik over de modsatrettede effekter: tilvækst fra snefald og tab fra smeltning. Is, der smelter, er mørkere (har en lavere albedo), fordi smeltningen gør iskrystallerne rundere, og smeltevand nedsætter også sneens og isens reflektivitet.

Albedoen giver altså en meget følsom måling af klimaet.

Kortet er baseret på NASAs satellitoptagelser med MODIS-sensoren, der måler refleksionen af sollyset fra overfladen, og det opdateres ugentligt. Disse målinger kan ikke foretages i vinterhalvåret, da der ikke er sollys.

Mere information:

NASA MODIS

Hvordan bestemmer man positionen af snegrænsen?

 

Snelinjen er defineret som den maksimale højde gennem smeltesæsonen, hvor sne fra sidste vinter ikke når at smelte væk (Cogley et al., 2011).

Snelinjen er værdifuld som en klimaindikator, fordi den integrerer de konkurrerende processer mellem smeltning (øger snelinjen) og snefald (mindsker linjen). Ændringer i snelinjeparameteren indikerer således ændringer i de klimatiske forhold.

Figurerne illustrerer beliggenheden af snelinjen plottet ovenpå den digitale højdemodel fra Howat et al. (2014). Snelinjen ses tydeligt på den sydlige, vestlige og nordlige del af iskappen, hvorimod den østlige del viser en mere kompliceret snelinje på grund af de mange bjerge i denne del af Grønland.

Vi har udviklet en metode, der bestemmer højden af snelinjen ved hjælp af MODIS-sensoren på Terra-satellitten. MODIS-sensoren producerer dagligt et globalt datasæt med en opløsning, der varierer mellem 250 m og 1 km, i 36 bånd, som dækker de visuelle og termiske bølgelængder.

Vi bruger normaliserede tærskelværdier mellem de visuelle og termiske bølgelængder til at beregne den maksimale højde af snelinjen i Grønland for årene 2000-2017. For mere information omkring snelinjeproduktet, se Fausto et al. (submitted).