Frossen jord

Temperatur i 1 m dybde, beregnet med permafrostmodellen GIPL, som drives ved overfladen af data fra DMI's kørsel med vejr-modellen HARMONIE-AROME for Grønland.

Kurverne viser gennemsnitstemperaturen i områderne, der er markeret i figuren (Nordvest- og Sydøstgrønland), i 20 cm og 1 m dybde.

Kortet opdateres hver dag.

Temperaturerne, vi viser her, er ikke observationer, men et modelprodukt.

 

Læs mere her.

 

Temperaturberegninger ned gennem jordlagene

 

Temperaturfordelingen og temperaturkurverne, vi viser her, er ikke observerede, men baseret på en model, som beskrives nærmere nedenfor. Vi forventer at tilføje direkte observationer af jordtemperaturer i en af de næste opdateringer. Observationer af jordtemperaturer er også tilgængelige gennem Center for Permafrost (CENPERM) som driver flere feltstationer i Grønland.

Figurerne, vi viser her, er baseret på DMIs kørsel med vejr-modellen HARMONIE-AROME for Grønland, sammenkoblet med permafrostmodellen GIPL fra Universitetet af Alaska. GIPL er en numerisk model som løser den endimensionale ikke-lineære varmetransportligning med faseændringer i porøse medier, først formuleret af den slovenske forsker Josef Stefan i 1891.

GIPL simulerer jordtemperaturen ned til 100 m dybde for 24 forskellige jordtyper. Disse jordtyper er repræsentative for (bl.a.) tørv, mudder, sand, ler, grundfjeld, men også delvist forseglet grund i byerne og er forskellige med hensyn til den underjordiske lagdeling, materiale, andele af luft og ikke-frossent vand i jorden og dens varmeledningsevne. Forskellige jordegenskaber har en stor indflydelse på varmeledning i grunden og afgør derfor, om der kan dannes permafrost eller ej. Modellen tager også i betragtning sne og/eller vegetation på toppen af permafrosten og deres ændring gennem årene.

GIPL modtager fordelinger af temperatur og nedbør fra vejrmodellen og beregner lodrette temperaturprofiler for ethvert gitterpunkt. På denne måde kan vi identificere den øvre grænse af permafrosten, som ligger lige under det lag, som tør om sommeren og fryser om vinteren (det såkaldte aktive lag). Kortet viser temperaturer i 1 m dybde, og kurverne viser gennemsnitsværdier i kasserne i både 20 cm og 1 m dybde.

De præcise egenskaber af grunden er desværre ikke kendt i store dele af Arktis. Derfor viser vi her et gennemsnit af alle typiske grundegenskaber. Hvis der var tilstrækkelig data fra grunden, ville vi være i stand til af beregne de aktuelle egenskaber. Det medfører, at temperaturerne vist her vil afvige fra de virkelige betingelser i dele af Grønland.

Grunden har en meget lang "hukommelse" af tidligere tiders klima. Det betyder, at vi skal starte modelkørslen med de forskellige jordegenskaber et godt stykke tid i forvejen - flere 1000 år faktisk. For at opnå fordelinger af temperatur og nedbør så langt tilbage i tiden, benytter vi vores klimamodel HIRHAM og skalerer variabiliteten i temperatur og nedbør med data fra iskerner i Grønland. På denne måde kan man få atmosfæriske felter over en periode af 10000 år, som resulterer i en realistisk temperaturfordeling i grunden.