Velkommen til Polar Portal
Her formidler DMI, GEUS og DTU de seneste observationer og den nyeste viden om is- og klimaudviklingen i Arktis
Stigende afsmeltning fra Indlandsisen i Sydvestgrønland
DMI-forskere udviklet en model, der i detalje beskriver afsmeltningen fra Grønlands indlandsis. Fremover vil forskerne kunne få et mere nøjagtigt billede af, hvad klimaforandringer vil betyde for afsmeltningen. I et nyt studie ser de på Godthåbsfjord-området, hvor afsmeltningen er steget over de sidste par årtier.
Ifølge det nye studie har overflademassebalancen i Godthåbsfjord-området været faldende mellem 1990'erne og 2000'erne. Massebalancen ved overfladen er et mål for forskellen mellem det, der tilføres iskappen via snefald, og det, der fjernes via afsmeltning. Det fuldstændige billede får man, når man også medtager den del, der mistes direkte til havet (feks. når isbjerge kælves af).
"En sund iskappe har en positiv overflademassebalance, altså en netto-tilførsel af sne, der er stor nok til at balancere det tab af is, der sker ude ved havet. Overflademassebalancen har været faldende, og i den sidste del af vores modelkørsel bliver den endda negativ. Og så mistes der for alvor is, for så tilføres der ikke noget ved overfladen til at opveje tabet via isbjerge," siger klimaforsker Peter Langen. Han minder dog om at "Den kraftige afsmeltning er i høj grad styret af de enkelte års vejrlig, og der ses store forskelle fra år til år."
 |
Studiet bygger på resultater fra DMI's regionale klimamodel over Grønland og fokuserer på den del af Indlandsisen i Sydvestgrønland, der dræner ud i Godthåbsfjorden. Arbejdet er et resultat af et samarbejde på tværs af institutter i Grønland, Island, Canada og Danmark under Grønlands Klimaforskningscenter.
Resultaterne publiceres i det amerikanske tidsskrift Journal of Climate og udkom online i sidste uge.
Detaljer på meget lille skala
"Med denne artikel høster vi frugterne af et stort udviklingsarbejde, der tillader os at studere de processer, der styrer den stigende afsmeltning, satellitterne har målt over det seneste årti,” siger Peter Langen.
En klimamodel deler groft sagt verden op i små firkanter. Størrelsen af disse firkanter kaldes opløsningen og sætter begrænsningen for, hvor små ting man kan studere med modellen. Man kan sammenligne det med pixel-størrelsen i et digitalt billede. I dette studie brugte forskerne en opløsning 5 km, og mens denne opløsning er ganske almindelig for vejrmodeller, er det ekstremt småt for en klimamodel.
| Om modellen Modellen er en såkaldt regional klimamodel. Det betyder, at den ikke dækker hele jordkloden, men kun et udsnit. I dette tilfælde er modellen sat op til at dække Grønland og de omkringliggende havområder. På randen af modelområdet modtager modellen hver sjette time oplysninger om temperatur, vinde og fugtighed fra det europæiske vejrregnecenter, ECMWF. På den måde har forskerne kørt modellen frem fra 1991 til 2012. |
|---|
 |
”Nu begynder vi at kunne opløse de detaljerede strukturer af fjordarme og udløbsgletsjere, der spiller en afgørende rolle langs store dele af Grønlands kyst," siger Peter Langen.
En vigtig del af studiet har været en nyudvikling af den del af modellen, der beskriver sne og is.
"Vi har nu en mere realistisk repræsentation af smelteprocesser, afstrømning og genfrysning af smeltevand nede i sneen," fortæller glaciolog og klimaforsker Ruth Mottram, som har specialiseret sig i at modellere disse effekter.
Bedre styr på fremtidens afsmeltning
Den fine opløsning gør det nemmere at sammenligne observationer med det, som modellen siger. Man kan gå ind i modellen og se, om de modellerede værdier passer med det målte. På denne måde kan man vurdere usikkerheden på modelresultaterne.
”Vi har masser af observationer af afsmeltning fra målepunkter på isen. Men det er svært at give samlede tal for hele området på baggrund af disse enkelte punkter,” siger Ruth Mottram og fortsætter ”Med den nye model kan vi lave grundige sammenligninger med observationer og derved få større tillid til resultaterne.”
Studiet har vist, at den faldende overflademassebalance i Godthåbsfjord-området skyldes afsmeltning, mens et svagt fald i mængden af snefald spiller en mindre rolle. Den større afsmeltning skyldes primært en forøget energitilførsel pga hyppigere sydlige vinde og lavere skydække.
Næste skridt bliver at analysere resultaterne over hele Indlandsisen for at undersøge de regionale forskelle, der er i de afgørende processer.
”Desuden vil vi køre modellen ud i fremtiden ved at fodre den med fremtidsscenarier fra vores globale klimamodel. På den måde vil vi kunne udnytte den høje detaljeringsgrad i den nye model til at give mere nøjagtige bud på klimaforandringernes betydning for Indlandsisen,” siger Peter Langen.
På dmi.dk og polarportal.dk kan du følge daglige ændringer i den beregnede overflademassebalance.
